Tilbage

127. Du Skal Profetere
af Rick Joyner

Et andet bemærkelsesværdigt træk ved Enoch er, at han er den første, der er optaget i Skriften, der har profeteret (se Judas 14). Profeti er et klart produkt af at vandre med Gud. Når vi vandrer med Gud, så forvandles vi til Han's billede, vil vi begynde at se med Han's øjne, høre med Han's ører og forstå med Han's hjerte. Gud er uden for tiden. Han ser ud fra evighedens perspektiv. For Ham er fremtiden lige så klar som nutiden. På grund af dette var Enok, der levede i Adams dage, i stand til at se hele vejen til slutningen og se Herrens anden komme med Han's hære.

Det er passende, at Enok skulle profetere om begivenheder hele vejen i slutningen af denne tidsalder, da han er en profetisk model for kirken i endetiden. Kirken i endetiden vandrer med Gud, profeterer og bliver taget op i himlen for at være sammen med Ham. Derfor ser vi i:

Ap.g. 2:17-18: Og det skal ske i de sidste dage, siger Gud:
Jeg vil udgyde af min ånd over hele menneskeslægten [alt kød]; jeres sønner og døtre skal profetere,
og jeres unge skal se syner [guddommeligt bedt visioner] og jeres gamle skal drømme [guddommeligt bedt drømme].

Ja, endog over mine trælle [tjenere], og trælkvinder [tjenereinder] vil Jeg i de dage udgyde af min Ånd, og de skal profetere.

Enok var den første efter faldet, der fik det vigtigste formål med vores skabelse at vandrre med Gud. Og da han gjorde det, kunne han ikke lade være med at profetere. Hvordan kan det være?

For det første er profeti ikke kun at forudsige fremtiden, men at tale på Guds vegne. Mennesket blev skabt til at være Guds repræsentant på jorden for at tale for Ham. Husk, Jesus, den Éne som alle ting blev skabt gennem og ftil, kaldes "Guds Ord." Det var ved Han's ord, at alle ting blev skabt og hans ord, Han's budskab, findes i alt, hvad der blev skabt. Derfor sagde Jon Amos Comenius "Naturen er Guds anden bog." Dette var en parafrase af, hvad Paulus skrev i Romerbrevets første kapitel, at Herren er åbenbaret i alt, hvad der er skabt.

Gud taler. Han fik sin skabning til at tale igennem, og mennesket var Han's skabelses kronende herlighed. Han skabte mennesket i Han's billede til at repræsentere Ham, hvilket inkluderer at tale for Ham. Derfor ser det ud til, at alle i Skriften, der vandrede med Gud, også profeterede. Hvis vi kan genvinde vores grundlæggende formål med at vandre sammen med Gud, vil vi også genoprette vores grundlæggende formål med at tale for Ham.

Dette er også din skæbne. Da du blev genløst, var det det første skridt mod at genvinde det ultimative formål, som du blev skabt til - at vandre med Gud og at repræsentere Ham på jorden. Fordi Han er Ordet, taler Han. Vi kan ikke repræsentere Ham uden at tale for Ham. Derfor bliver vi fortalt i:

Ef. 4:29.
"Lad ikke noget usundt ord udgå fra din mund,
men kun et sådant ord, der er godt til opbyggelse i henhold til behovet i øjeblikket,
at det kan give nåde til dem som hører.

Fordi Jesus selv er Ordet, har ord uendelig stor værdi. Ord har magt, til godt eller ondt. Ord har ændret verden langt mere end hære eller politik. Derfor, hvis vi vandrer med Gud, bør vores mål være, at vores ord er Han's Ord. Som det siges i Ordsp. 18:21, "Død og liv er i tungens magt, og de, der elsker og tøjler det, vil spise og nyder dens frugt."

Hvad er frugten af vores ord? Bringer de soning, forligelse tro, kærlighed, glæde, fred og tålmodighed - Han's Ånds frugt? Representerer vores ord, hvad Herren siger i denne situation? Giver de nåde til dem, der hører dem? Hvis vi vandrer med Gud, gør de det, og vi vil også tale for Ham. Som Ordet selv fortalte os i:

Luk 6:45: Et godt menneske tager gode ting frem af sit hjertes gode forråd,
og et ondt menneske tager onde ting frem af sit onde forråd; thi hvad hjertet er fuldt af,
løber munden over med

Er Jesus den, der fylder vores hjerter? I så fald vil vi tale Han's ord.

Intetsteds i Skriften siges det, at du ikke kan gøre, hvad Enok gjorde. Det største vidnesbyrd fra den sidste dags kirke vil være, at hun vandrede med Gud, og at hun "var borte", fordi Gud tog hende, så hun ikke engang skulle smage døden. Hun behøvede ikke at smage døden, fordi hun døde dagligt i sig selv ved at vandre med Ham hver dag, hver dag tage sit kors op for at ofre alt, som er krævet for at vandre med Ham. Dette er den ultimative søgen for mennesket. Det er din ultimative søgen - at vandre med Gud.

128. Integritet
OP